Sådan får du legater til studie og studierejser i 2021

For ni år siden fik jeg ét lillebitte legat til studierejse under min bachelor. Jeg var lykkelig for bare at få en smule ekstra på kontoen, men da jeg kom hjem fra Istanbul et semester senere havde jeg et stort rødt minus på kontoen. Jeg anede ikke, at man kunne få langt flere midler til studierejse. Jeg anede heller ikke, at man faktisk også kan få fondsstøtte til sit almindelige studie i Danmark. Jeg håber denne guide kan hjælpe andre studerende med at få øjnene op for mulighederne for at få legater til studiet.

Siden mit bekostelige Istanbul-eventyr har jeg knækket koden til at søge fonde. Jeg har både finansieret en Ph.d i humaniora, en lang studierejse til USA og en masse andre studieudgifter. Jeg mener, der er fire vigtige punkter at holde sig for øje, hvis man ønsker fondsstøtte til sit studie:

  1. Tænk bredt
  2. Semi-automatisér din søgning
  3. Lav en narrativ template-fondsansøgning
  4. Vær heldig og få hjælp fra andre

Herunder gennemgår jeg de fire punkter.

Vær opmærksom på, at dette ikke er en guide til at modtage uberettiget støtte. Tværtimod så kender de færreste studerende de mange, mange  faktorer der gør, at man kan få studiestøtte. Dette er en guide til at genkende disse faktorer og søge effektivt om støtte på baggrund af dem.

1. Tænk bredt

Fonde støtter mere end du tror.

Det er enormt dumt at jeg ikke blev bedre til at søge fonde før efter min bachelor og kandidatgrad. Jeg kunne nemlig sagtens være kommet i betragtning til støtte under mit studie. Ligesom de fleste andre studerende tog jeg SU-lån og havde studiejob (som fodboldtræner - ikke noget der gør dig rig) for at få tingene til at løbe rundt. Da jeg selv var studerende anede jeg ikke, at jeg kunne have undgået at tage op mod 100.000 i su-lån! Man kan nemlig søge fonde og legater hvis man er værdig. Alt lige fra fødested til årsindkomst kan gøre dig værdig til støtte. Jeg har hørt om flere studerende der har fået store beløb til færdiggørelse af deres studie. Jeg har sidenhen søgt en enorm mængde fonde og har lært hvordan og hvorfor. Jeg har blandet andet fået støtte fra fonde til studierejse til Istanbul, mit PhD-studie og min PhD-studierejse. Min hustru har også fået forskelige studielegater. Det tog mig lang tid at knække koden til at søge fondsmidler, men nu er jeg endelig begyndt at forstå hvordan det kan lade sig gøre at få store beløb til ens drømmestudie eller rejse.

Her er en liste over faktorer i dit liv der kan gøre, at du kan komme i betragtning til studiestøtte hos forskellige fonde:

  • Fødested (fx kommune, sogn, område)
  • Køn (særligt kvinder)
  • Minoritet (fx etnisk, seksuel)
  • Udsat for uheld eller bedrag
  • Hårde kår eller fattig opvækst
  • Handicap eller sygdom, herunder psykisk sygdom (hos dig selv eller i familien)
  • Tilknytning til særligt område, organisation eller virksomhed
  • Engagement i civilsamfund eller foreninger
  • Forældres job (fx præster eller advokater)
  • Entreprenørskab
  • Og mange flere…

Det er altså vigtigt at tænke meget, meget bredt om sine muligheder for at få legat. Søg legatbogen (beskrevet under punkt 2) på din kommune, dine forældres job, eventuelle sygdomme etc. etc.

Hvis du vil læse mere om at tænke bredt om fondssøgning, så skriver Ramit Sethi her om hvordan man udvikler et "abundance mindset" når til det kommer til scholarships.

2. Semi-automatisér din fondssøgning

Der er flere fonde end du tror og de får ikke så mange ansøgnigner som du tror.

Det største problem folk har når de søger studiestøtte er at de ikke søger fonde nok. Det var også mit eget problem da jeg søgte til min Istanbul-rejse. Jeg søgte nok 3-5 fonde. Det er på ingen måde nok. Min erfaring er at selv fremragende ansøgninger allerhøjest giver støtte fra 1/4 af de ansøgte fonde. Så der skal søges mange fonde og det kræver en systematisk tilgang, så du ikke bliver overvældet.

Kernen i en struktureret søgning er at opsætte en tabel i Word eller Excel hvor du samler en liste over ALLE relevante legater og status på din ansøgning. Her er et eksempel på min egen liste:

Det bedste sted at finde fonde til studielegater er legatbogen.dk hvor du kan oprette en gratis profil. Legatbogen indeholder de fleste fonde i danmark der er relevante for studerende.

Vær bevidst om, at fonde ikke støtte DIG fordi du er en helt speciel person (desværre). Generelt støtter fonde et PROJEKT. De støtter ikke en studerende blot fordi hun er studerende. Et projekt kan dog være rigtig, rigtig mange ting, herunder blot at færdiggøre dine studier. David Allens definition af et projekt kan være brugbar her: “et projekt er resultater som kræver mere end én handling”. Idéen er at fonde støtter dig i at foretage disse handlinger der kan føre mod et projektmål. Om fonden støtter dit projekt afgøres af fondens fundats (deres formål), som tit er formuleret rimeligt bredt.

3. Lav en narrativ template-fondsansøgning

Hvad dælen er en "narrativ template-fondsansøgning"? Det betyder bare, at du skal lave en standard-ansøgning som du kan omforme til hver fond. På den måde gør du det nemt at søge mange fonde. Din template skal også være opbygget på en spændende måde og den narrative opbygning med begyndelse-midte-slutning kan her være behjælpelig.

Fordi finde støtter projekter handler din ansøgning om at beskrive projektet i dit liv støtteværdigt. Vær opmærksom på at projektet som du søger støtte til skal gennemføres lige meget om fonden støtter eller ej. Det er ikke op til fonden om du gennemfører dit studie med andre ord, men de kan give dig en støttende hånd.

Som sagt kan det være en god ide at bruge en simpel narrativ form begyndelse-midte-slutning. OBS: Det er kun strukturen der er narrativ her. Indholdet skal være en sandfærdig beskrivelse af dit eget liv.

  1. Begyndelse (udfordring): Jeg har haft udfordringer i livet. Forklar klart dine udfordringer.
  2. Midte (kamp og succes): Jeg har arbejdet hårdt på at give mig selv bedre muligheder. Forklar klart hvad du har gjort.
  3. Slutning (ny udfordring og call-to-action): Jeg har haft nogle succeser, men har brug for det sidste skub til at realisere mine drømme.

Lad os eksemplificere denne struktur med en fiktiv persons ansøgning om studielegat:

  1. Jeg har altid haft Astma, men har samtidig spillet fodbold.
  2. Jeg blev fodboldtræner så jeg kunne hjælpe andre børn i stedet for selv at spille. Nu er jeg blevet optaget på mit drømmestudie idræt hvor jeg skal studere fodbold.
  3. Pågrund af mit store engagement som frivillig træner har jeg ikke tid til et studiejob og har svært ved at få hverdagen til at løbe rundt. Fondsstøtte vil gøre det muligt at følge både studie og den frivillige trænergerning!

Læg mærke til hvor spændende og motiverende en ganske simpel livsfortælling kan gøre med en sådan narrativ struktur. Her er et andet eksempel på samme struktur men til en ansøgning om studierejsemidler:

  1. Jeg er vokset op i en familie hvor der aldrig rigtig var råd til lange rejser til udlandet.
  2. Jeg har altid interesseret mig for andre kulturer dog, og har eksempelvis været frivillig i dansk flygtningehjælp.
  3. Nu har jeg fået muligheden for få min drøm opfyldt ved at tage et semester i udlandet på mit studie. Jeg har brug for støtte, hvis jeg skal rejse uden underskud.

Pointen er, at fonden bliver nødt til at se, at du har haft udfordringer der gør dig berettiget til at søge fonden. Samtidig skal fonden også vide, at der har været en positiv udvikling i dit liv (eller i hvert fald, at du ønsker at skabe en positiv udvikling og har en plan for det), således at fondes penge bidrager til en positiv udvikling. Selvom en fond giver penge til (eksempelvis) trængende unge mennesker fra små byer i Sønderjylland, så skal de unge sønderjyder stadig fortælle fonden på en overbevisende måde, at der en idé med at støtte præcis dem. De har gang i noget - de har et slags projekt. Igen behøver dette projekt ikke være mere kompliceret end at søge penge til at færddigøre sit studie, hvis det er det, du har brug for penge til. Fondsmidler er lige præcis støtte til NOGET, ikke bare støtte til dig. Grunden til at vi bruger den narrative struktur er fordi det skaber en klar og nem måde for andre at forstå dit behov for og værdighed til støtte.

Den narrative struktur er således ikke pure opspind, men en måde at frame dine livsomstændigheder og projekt for fonde.

Nogle gange kan det være svært at se sit eget liv udefra og sætte den ind i et narrativt start-midte-slutning struktur. Et godt trick kan her være at spørge dine forældre, kæreste eller venner hvad de mener har været dine udfordringer i livet og om de kan pege på dine måder at håndtere disse udfordringer succesfuldt på. Så er det bare at plotte disse ting ind som start, midte og slutning. Det kan være særligt svært for os danskere at berette dramatisk om succeser og problemer. Vi har en tendens til at nedtone store udviklingshistorier i Danmark, men til fondene skal du altså skrue helt op for beretningen uden at lyve. Hvis du fx er ordblind og derfor søger støtte til studie, så beskriv meget tydeligt hvilke problemer det har medført og hvordan du har kæmpet. Vær opmærksom på det ikke er konstruktivt blot at fortælle om problemer - dit projekt bliver først tydeligt når du også fortæller om din reaktion på problemerne og hvordan du har forsøgt at kæmpe for bedre vilkår.

Når du har gjort din ansøgnings-template færdig med dit narrativ så er det ret nemt at omskrive den, så den passer med hver enkelt fond som du søger. Husk at når du søger midler til studiestøtte, så behøver du tit ikke et budget, men der er andre bilag som gerne skal vedlægges såsom: 1) En forside med indholdsfortegnelse, 2) Din motiverede ansøgning med din beretning, 3) Dit CV, 4) Liste over andre modtagne legater, 5) Evt en anbefaling eller anden form tilkendegivelse og 6) Evt et budget hvis du har specifikke udgifter. Nogle fonde ønsker en udskrift af skatteopgørelse. Det skifter meget hvad fondene ønsker at få fra dig.

4. Vær heldig og få hjælp fra andre

Når det kommer til særligt store fondansøgninger har jeg fået rigtig meget hjælp fra andre. Jeg kan kun anbefale dig at opsøge personer der gerne vil støtte op om dit projekt. Det kan være, de kan hjælpe dig. I sidste ende er det vigtigste dog at få en masse ansøgninger sendt afsted selvom de ikke er perfekte. Du kan kun være heldig at få støtte på nogle af fondsansøgningerne hvis de faktisk er afsendt.

Hvis du vil se succesfulde ansøgninger så har legatbogen en række eksempler her dog mest for ansøgninger til studierejser.


Yay, jeg har fået fondspenge! Skal jeg nu dokumentere udgifter for fonden?

De fleste fondsmidler fra mindre fonde tæller ligesom enhver anden indkomst du måtte få. Du skal hverken dokumentere eller på anden måde bevise hvad du bruger pengene på. Hvis fonden mener, at du er værdigt trængende på baggrund af din ansøgning, så får du pengene med tillid til at du vil forøge at forfølge det projekt, du har beskrevet i ansøgningen (nogle gange er det jo meget bredt formuleret, fx kan dit projekt være at fokusere på dine studier selvom du har meget gæld). De fleste mindre fonde er forpligtede på at uddele et bestemt beløb og de er ikke interesserede i at kontrollere projekterne efter tildeling. Vær opmærksom på at fondsstøtte er skattepligtig ligesom al anden indkomst. Nogle fonde indberetter selv til skat, nogle gør ikke. Nogle større fonde og legater har krav om en form for tilbagemelding fra dig, men det er sjældent jeg har oplevet det. Det er dog altid god stil at sende et brev til fonden efter endt projekt med en beskrivelse af outcome, men det er sjældent et krav.

Disclaimer: Vær opmærksom på at ovenstående er baseret på mine egne erfaringer. Jeg er ikke jurist og kan ikke vejlede om lov og regler når det kommer til fonde og legater. Tjek altid fondens egne regelsæt og krav når du søger.

Malte Lebahn-Hadidi

Malte Lebahn-Hadidi